[+] blob

[+] text

[+] visual

[+] mediation

__academic
___art at the ___bottom line
___change ___through ___exchange
___art at work
__
_organisati-
____
onal art
___oa-summit
___nowhere - ____now here!

[+] music

Kunsten på bundlinjen
Danish | English

Kunsten bliver afmystificeret ved at samarbejde med kunstnere direkte i organisationen. Dermed bliver værdien for virksomheden straks mere håndgribelig og meningsfuld.

Af Martin Ferro-Thomsen

Hvordan forklarer man egentlig værdien af traditionel kunstnerisk virksomhed, når det som regel kun er det endelige værk og dets afledte eller omsatte værdier, som omverdenen kan forholde sig til? Hvorfor kan selve kunstnerfaget virke så uvedkommende for både erhvervslivet og verdensfreden, når det skilles fra sit værk og hives ud af kunstverdenens trygge omgivelser?

Sådan behøver det heller ikke være. Spørg bare kunstnerne Rosan Bosch og Rune Fjord Jensen. De er at finde blandt en voksende gruppe af både danske og udenlandske kunstnere, der forsøger at gøre kunsten vedkommende på en meget mere direkte måde, bl.a. ved delvist at forlade den traditionelle kunstværkproduktion.

Bosch & Fjord (B&F) mener, at kunsten skal være relevant for hele samfundet og indgå som en naturlig del af hverdagen. Gennem de seneste 5 år har de samarbejdet med en lang række virksomheder og institutioner, der ikke normalt har direkte berøring med kunsten.

Bag kunstnernes arbejde ligger en holdning til kunsten om, at den skal have umiddelbar værdi for de mennesker, der skal bruge og opleve den. Ethvert samarbejdsprojekt tager derfor udgangspunkt i organisationens behov, ønsker og visioner – ikke kun det de siger, men også de tanker, der ligger bag og som ofte viser sig, når kunstnerne stiller skarpt på arbejdspladsen og dens indretning, samt dens medarbejdere, produkter og genstande.

Til forskel fra f.eks. en typisk konsulent, er kunstnerne først og fremmest motiverede af et ansvar over for kunsten. De er ikke ledelsens redskaber. Det betyder bl.a., at kunstnerne møder organisationen i en åben og ligeværdig dialog, der først og fremmest fokuserer på muligheder frem for problemer.

Hos en organisation med engagerede medarbejdere findes der næppe andre tilgange, der på samme måde kan samle personalet på tværs af afdelinger og rang. Det er heldigvis ved at være udbredt praksis, også inden for konsulentvirksomhed og ledelse, at man mere effektivt undgår de dræbende millimeterdiskussioner og potentielle konfliktsituationer ved simpelthen at gå skridtet videre og fokusere på (realistiske) drømme og visioner. Så klarer man nemmere problemerne siden hen.

Men naturligvis bliver det ikke kunst blot ved at spørge hvordan i stedet for hvorfor. Det er vigtigt at huske, at det her er B&F, der spørger, og ikke en konsulent. Bortset fra at kunstnere generelt bliver oplevet mere interessante og inspirerende end konsulenter, så er vi faktisk inde på et af kunstens kerneområder – nemlig arbejdet med (praktiske) utopier. Ingen anden gængs faglighed er i samme grad i stand til at koble det mulige og det (nær) umulige, som kunsten kan gøre det. Det gør kunstnernes tilgang mere grænseløs og utraditionel – hvilket i sidste ende viser sig ved de helt originale og opsigtsvækkende løsninger.

Ofte har B&Fs løsninger en næsten provokerende elegant selvfølgelighed over sig. Mange organisationer vil bagefter tænke: Hvorfor fandt vi ikke på det selv? Svaret er selvfølgelig, at kunstnerne med deres særlige faglighed tilfører virksomheden og dens udvikling et nyt perspektiv. Det på én gang frustrerende og inspirerende er, at man ikke på forhånd kan sige, hvor projektet ender. Men hvis man kunne det, ville det formentlig ikke være kunst.

Der er nogle trin og processer, der går igen, når B&F bliver inviteret indenfor på en arbejdsplads. Først holdes en række møder, hvor B&F spørger ind til forventninger og formål med et muligt samarbejde. Måske vil organisationen gerne have ”noget lignende, dét I lavede på Coloplast”, eller måske vil den gerne have et ”værktøj, der kan måle medarbejdernes kreativitet”. Andre virksomheder er måske allerede langt i en formgivningsproces, hvor farve- og sindrige konstruktioner er udtænkt og skitseret.

Her lytter kunstnerne tålmodigt og prøver at danne sig et billede af organisationens behov. De spørger ind til funktionen bag formuleringerne: Hvorfor ønsker de en sådan udformning, et sådant værktøj eller en sådan konstruktion – hvad skal det egentlig bruges til?

B&F forsøger så at sige at holde et spejl op foran organisationen, hvori de underliggende, kulturelle antagelser og behov bliver tydeligere. Måske kører kunstnerne forskellige workshops med virksomheden, eller dele af den, for at hjælpe processen på vej. Virksomheden og dens medarbejdere kan med andre ord godt forvente at blive en hel del klogere på sig selv.

Når B&F er nået frem til sagens egentlige kerne, udvikler de et 'koncept', som de kalder det. Det er en kort tekst og detaljerede skitser, der formulerer det kunstneriske projekt i virksomheden – en løsning, om man vil, der på en nytænkende måde vil hjælpe virksomheden i dens aktuelle situation.

Konceptet bygger på en kunstnerisk analyse af organisationens situation, og det er vigtigt, at organisationen forstår det særlige kunstneriske blik, der ligger til grund for analysen, og de anvisninger der ligger i konceptet. Kunstnerne bliver nødt til at tale organisationens sprog og bruge dens 'fagter' for at gøre projektet og dets konsekvenser forståeligt. I modsætning til mange af de mere traditionelle værkproducerende kunstnere, har B&F ikke problemer med at sætte meget konkrete ord på deres projekt og forklare den direkte værdi for virksomheden. Samtidig er konceptet jo skræddersyet til den pågældende organisation og har derfor et langt mere appellerende og gennemgribende potentiale end et tilfældigt autonomt kunstværk, der kunne placeres hvor som helst.

Organisationen skal altså kunne forstå, hvordan det kunstneriske koncept understøtter arbejdspladsens kultur på en nytænkende måde eller skaber grobund for positiv forandring – ud over naturligvis at give smukkere og mere funktionelle rum i virksomheden. At B&Fs farverige design også kan være velegnet til både intern og ekstern branding, vil for de fleste organisationer blot være endnu et plus. Kunstprojektet skal, kort sagt, skabe konkret merværdi på virksomhedens totale bundlinje.

Arbejdspladsen er vort andet hjem, og ændrer man på det, rører man i virkeligheden ved noget meget personligt. Derfor foregår alt naturligvis ikke så legende let, som denne korte og forenklende beskrivelse nødvendigvis må give indtryk af. I virkeligheden er der tale om et kulturmøde. Ikke mellem religioner eller verdensdele, men mellem en nysgerrig virksomhedskultur og en kunstnerisk virksomhed, der skaber rum til mennesker.

Når kunstnerne forlader virksomhedens fire vægge skal det kunne ses, at de har været der. Men frem for alt skal det kunne mærkes. Den største innovation sker på det personlige plan – og det er her, B&F vil hen. Det kommer man bedst ved at møde sit 'publikum' ansigt til ansigt – frem for at lave kunstværker i et verdensfjernt atelier.

Det kræver mod at køre parløb med kunsten – men også for kunsten at stikke næsen frem. I bedste fald er mødet gensidigt berigende. Det vidner denne bog om.

Martin Ferro-Thomsen er cand.mag., redaktør og forfatter til bl.a. 'Organisational Art – A Study of Art at Work in Organisations'.

to top

 

This is a short article about Danish artist duo Bosch & Fjord, which I was commissioned to write for an upcoming book on their practice. It will follow in English shortly.

The article elaborates on the organisational value and relevance of B&F's work.

Go visit Bosch & Fjord

 

 

 

 

ferro.dk / academic / the art at the bottom line
info | mail | link