[+] blob

[+] text
___noir trilogy
___rum skab ____værelse
___tekster2000 ___navnebarnet

[+] visual

[+] mediation

[+] academic

[+] music




Navnebarnet og det Trivielle Tivoli
(2004)

1
Hjemme hos Navnebarnet er der kedeligt og gråt.
Forældrene er zombier, værelset ligner skrot.
“Læs dine lektier,” siger de, “gør rent, ryd op.”
Vel vil jeg ej, skriger hun, rend og hop!

Hvorfor skal man dit, og hvorfor skal man dat?
Evig og altid knokle, det er nedtur, det er plat!
Mor og Far er tarvelige, jeg synes, det er flovt.
Hvorfor kan man ik’ bare ha’ det sjovt?!

Det er skæggere at drille børn på gaden!
Det er som om, jeg lever for balladen!
Mor læser avis, far ser sport.
Mon ikke de savner mig, når jeg løber bort!


2
Døren er låst, for vinduet er der planker.
Jeg kan ikke komme ud, de har læst mine tanker!
Jeg bruger min fantasi mod den dumme dør!
Det klarer jeg let med mit gode humør!

Se så! Her er min magiske tryllestav.
Det er egentlig en blyant, men nu er det en sav!
Den skal også have en motor, en der kører rundt.
Så er jeg fri for at slide, som om det sku’ være sundt?!

Døren splintrer i stumper og stykker!
Så kan Mor og Far bruge den til krykker!
Jeg vil lave ballade, ud i det blå!
Der er ingen grænser for, hvad jeg finder på!



3

Udenfor har det regnet, luften er kold.
Der er ingen, der sjipper eller spiller bold.
Rutschebanen er våd, gyngen fuld af vand.
Det er kedeligt, skriger hun og slår i det tunge sand!

“Hov du der, hvordan kan du være så led?”
“Man må ikke sparke på dem, der ligger ned!”
Det er sandkassen, der taler, hun tror det ikke.
Frem springer en havenisse, den har hikke!

“Hør her,” siger kassen med en knastør stemme.
“Børn skal være pæne og ikke slemme.”
“Derfor skal du hjælpe min ven, Hr. Nisse.”
“Han har spist for meget, vistnok en radise.”


4
“Jeg har så forfærdeligt ondt i min mave.”
“Derfor kan jeg slet ikke passe min have.”
“Hvis du får mavepinen til at forsvinde,”
“Så har jeg en tivolibillet, du kan vinde!”

Navnebarnet kigger og trykker på hans vom.
Du har forspist dig, det må vi gøre om!
I stedet for en mave skal du ha’ en blender!
Se her, hvordan min blyant den ændrer!

Havenissen blender ti glas lemonade!
De skåler og drikker, og alle er glade.
“Her er billetten til et tivoli uden mage!“
“Ingen er nogensinde kommet tilbage!”


5
Sandkassen åbner sin mave: “Her skal du ned.”
“Du får brug for hjælp, så tag tryllestaven med!”
Navnebarnet hopper i helt uden at høre.
Hun har glemt blyanten, hvad skal hun gøre?!

For enden af den mørke tunnel er der lys og farver.
Og bløde dyr med tænder, der gir’ hende gaver.
Langt væk ser hun et bjerg med teltet på sin top.
Der er det, det magiske Tivoli, der skal jeg op!

På benene får hun rifter og brændenældesår.
Efter tolv timers løb hun ved indgangen står.
Hun giver billetten til en gammel dame i karet.
Damen bliver til et monster, det værste hun har set!



6

“Næh, guf-guf,” skriger monstret, “børne-tarme!”
“Løb, barn, for jeg elsker mine snacks varme!”
Hun spæner og springer, hvor er den magiske pind?!
Det slimede gab med syle! Jeg vil ikke derind!

Men hov! Jeg skal ikke være bange, ikke det fjerne!
Uden staven kan jeg trylle med min hjerne.
Hej monsterskvat! Du tror, du er en bad motherfucker.
Men nu får du et andet navn: Grimme Børnelokker!

Far har sagt: “Børnelokkere skal man ignorere!”
Og tik-tak-tik, monstret er ved at eksplodere!
Det springer i luften, bli’r til en sommerfuglehær!
Teltet åbner sig, som en rose i solskinsvejr!


7
Jeg har slået monstret og rejst mange mil.
Nu er jeg fremme, Tivoli er min stil!
Meget mere ballade end derhjemme!
Ingen der skal opdrage eller bestemme.

Gynger og karruseller, biler og rutsjebaner!
Slikbjerge, colaoceaner – alt til søde ganer!
Drømmeautomater, dansebjørne ... det hele!
Alt er frit! Alt er mit! Uden at dele!

I verdens højeste tårn, der drejer om sin tinde,
Ser jeg det mest fantastiske nogensinde:
En syngende kæmpeorkide dør efter tre sange.
Mit privatfly rejser i tiden, jeg hører den tusind gange!


8

Men det sjove er ikke sjovt hele tiden.
Den første rutsjetur er sjovere end de tusind siden.
Min mave er kæmpestor, det er ikke særlig kønt!
Hvem har sagt for meget af det gode sku’ være skønt?

Det er som om, glansen går af alt det skægge.
Jeg føler mig fanget bag disse vægge.
Her er ingen at lege med og slet ingen at drille!
Det er som en cd, der sidder fast i en rille!

Jeg vil hellere hjem, men hvordan finder jeg vej?
Langt væk hjemmefra, helt alene, stakkels mig.
“Jeg kan hjælpe dig”, siger pludselig en stemme.
“For din mor og far venter på dig derhjemme.”


9
Hvor kom du fra? Du er grå som et æsel i gråvejr!
Hvordan kan du hjælpe, du virker ret sær?
“Du er blind af farver, du har ikke set mig før.”
“Jeg ejer dette sted, jeg er tivolidirektør.”

“Løs min gåde, så vil jeg hjælpe på din færden.”
“Du skal sige, hvad der er det sande i verden.”
“Det er ikke noget, der blinker, kører rundt!”
“Det er noget, der er virkeligt, kærligt, sundt!”

Pludselig kan Navnebarnet ikke sige et kvæk.
Hendes energi forsvinder, humøret er væk.
Alt knager og brager, hun blir’ næsten døv!
Tivoli smuldrer, synker sammen, blir’ til støv.


10
Støvet lægger sig, kun direktøren er tilbage.
Omkring er ørken, hun har aldrig set mage.
Hun kigger langsomt rundt overalt:
Klitter og sand, lige så tørt som salt!

Det er koldt og blæsende, spillet er ude.
Tænk engang, jeg er lige ved at tude.
Jeg fryser, jeg vil hjem, hvor jeg bor.
Lege med de andre børn, Far og Mor.

“Du har løst gåden uden at vide det, min ven.”
“Nu skal jeg vise dig, hvor du skal gå hen.”
Direktøren synker i sandet og bli’r til en pil.
Den følger hun hjemad, alle tusind mil.


11
Så når hun endelig den gamle sandkasse.
Nissen smiler tomt med stiv grimasse.
Ingen af dem siger noget, som om de ikke kan tale.
Er alt nu pludselig vendt tilbage til det normale?

Også hoveddøren er uden skrammer.
Dagligstuen ligger i de kendte rammer.
Forældrene læser avis, far er gnaven.
“Hej Skat,” siger Mor, “var du ude i haven?”

Navnebarnet springer i deres favn fuld af latter.
Far bliver glad og smiler til sin datter:
“Sikke en velkomst, du var væk i et minut.”
“Tør man så tro, dit surmuleri er slut?”


12
Jeg har savnet jer i mange hundrede døgn,
Oplevet så meget, I tror det er løgn!
Hvis jeg bare må blive herinde,
Skal jeg nok være den sødeste nogensinde!

“Nå”, siger Mor, “det kommer bag på mig?”
“Jeg har ellers købt billetter til Far og dig.”
“Tivoli er i byen, med slik og karruseller.”
“Du kan ikke blive hjemme, det er enten-eller!”

Tivoli? siger Navnebarnet, må jeg så være fri!
Jeg er for voksen til den slags fjolleri.
Det kedelige kan da godt være sjovt undertiden.
For nu ved jeg, at det sande er kærligheden!

to top

 

'The Name Child and the Trivial Fun Fair'.

My first and probably also only childrens book. Actually some of the most tedious writing I have done, as the rhymes and prosody had to match all the way through. It is made as a combination of a rap song and traditional Danish fairytale with rhymes.

Illustrated by Ruben Bjerg Hansen / Pladen and made for a large-scale Nordic contest.

ferro.dk / text / navnebarnet og det trivielle tivoli
info | mail | link