[+] blob

[+] text
___noir trilogy
___rum skab ____værelse
___tekster2000 ___navnebarnet

[+] visual

[+] mediation

[+] academic

[+] music

Noir Trilogy (2004)

Kaffe, sort
Uden titel
Foto, obskur

---------------------------------------------------------------------------------------------


Kaffe, sort

Bortset fra handskerne var det ikke meget tøj, jeg så hende foruden. På særligt løfterige dage fjollede vi rundt, og jeg tog de hvide handsker på. Det eneste farverige ved hende var farens penge. Men det var nok for mig.

Hun ville, at vi skulle tage en køretur langs kysten og fik mig overtalt. Det var udenfor sæsonen, så vejen var vores egen. Hun kørte den store bil alene, jeg var ellers en meget pålidelig chauffør.
Som vi trængte dybere ind i provinsen, livede hun stadig mere op. En skolepige på udflugt. Vi kælede af og til i hotelsengen eller på rastepladser. Særligt det sidste syntes hun var udfordrende. Det eneste vidne var skraldet, der blæste rundt uden formål.
Ellers manglede jeg intet, kun de dyre varer kom på bordet.

En af de sidste dage overnattede vi på et øde hotel. Bestyreren var neger og indbød os til at spise hos ham. Han fortalte om sin kone, der var død. Maden blev lavet af en pakistaner. Smagte ikke værst, men lå uroligt i maven.
Efter middagen gik vi en tur ned til vandet. Hun sagde ikke noget, stirrede bare på skumsprøjtet, der blev slugt af det mørke hav og knust mod molen.

På vejen tilbage mødte vi pakistaneren, der var ivrig efter at vise mig noget. Han overtalte mig til at følge efter ham ned ad stranden. Det var ved at skumre. Vi gik vel mellem en time eller to og endte til sidst ude ved de yderste høfder. Her trak han mig hen bag en klit og lyste med en kraftig stavlygte. Først kunne jeg ikke se noget, men han blev ved at pege og opfordrede mig til at træde nærmere. Så gik det op for mig, hvad jeg så på. Det var en måge, der kæmpede for livet i en oliepøl. Pakistaneren morede sig.
Da jeg kom tilbage, lå hun afklædt i sengen og pulsede på en cigaret. Og det var faktisk det mærkeligste, hun røg nemlig slet ikke.

Den næste morgen drak hun sin kaffe uden fløde. Let’s go, daddy, sagde hun, kærlighedsfyldt. Negeren vinkede farvel med sin kæmpehånd og nok det hvideste smil, jeg nogensinde har set.
Vi så en hættemåge. Hun sagde, at de var meget sjældne på disse kanter.

to top
---------------------------------------------------------------------------------------------

Uden titel

Aftenen før havde jeg haft en udpræget afsmag for promilleløse væsker. Tilbage var kun brudstykker af min færden gennem natten. Min hånd foran mig med blodet fra mit baghoved og så dette svagt aftegnede ansigt, opløst af regn og mørke.
Da jeg blev udskrevet vandrede jeg omkring i håb om at kroppen af sig selv kunne bringe mig tilbage på nattens spor. Kendte og ukendte butikker, barer og plakatsøjler, ansigter. Intet sagde mig noget, men det var sjældent at noget gjorde.

Jeg åbnede gadedøren og blev overrasket af en pige, der pressede mig ind i opgangen og smækkede bag sig. Hun var forrevet og forpustet. Kort efter var der nogen der sparkede på døren og råbte på et fremmed sprog. Hun sagde, at hun meget godt kunne lide te.
Sårene helede hurtigt og for det meste gik hun rundt i mine aflagte skjorter. Hun gik aldrig ud, mange dage fordrev hun i sengen. Fjernsynet virkede ikke og hun foretrak den hvide væg frem for vinduet. Hun sagde, hun elskede mig.
Jeg vil ikke sige, det var meget, jeg krævede af hende. Kun lidt oprydning og en vis hygiejnisk standard. Ikke noget særligt, jeg sov stadig på sofaen.

En aften kom jeg med mad og blomster. Hun drak noget kirsebærvin, selvom hun ikke var i vanen med den slags. Hun fortalte historier fra andre tider og smilede ved tanken om steder og personer, jeg ikke kendte til. Hun døsede hen, og jeg tog tøjet af hende og lagde hende i seng.
Ud på de første lyse timer vågnede jeg ved hendes slag. Jeg væltede hende om på maven og tvang hende ned. Jeg prøvede at kysse hende, men hun kradsede og bed. Til sidst måtte jeg slå hende, kun lidt. Herefter var mit held større.

Inden jeg faldt i søvn hen over hende, sagde hun: Forstår du det da ikke, jeg er som et spejl af dig. Jeg var skræmt over at hun så skødesløst sammenlignede sig med en død ting.
Hun var væk, da jeg vågnede, og jeg tog det først som et godt tegn. Men da hun fem dage senere ikke var kommet tilbage, var jeg begyndt at tvivle.

En sen time så jeg hende igen på de enlige pigers gade. Til min overraskelse løb hun ved synet af mig. Hun forsvandt om et hjørne, og jeg fulgte efter ind i en gyde, omsluttet af mørke. Lyden af skridt og lavmælte stemmer, kort efter haglede jernkøller ned over min krop.

Styrtregnen vækkede mig i mørket, og blødende flakkede jeg om i de tomme gader. Mit humør var blandet, men ikke uden visse løft. Faktisk faldt jeg i staver foran en butiksrude, nærmest i et klarsyn så jeg mig selv, opløst i regn og mørke.

to top
---------------------------------------------------------------------------------------------

Foto, obskur

Jeg havde fået en tjans, hvor jeg skulle bruge et kamera. Jeg havde købt det på et værtshus af en fyr, som ingen brød sig om. Senere havde jeg set, at der sad en film i og fremkaldt den. Billederne var mest af to mennesker, en brunette og en arabisk fyr. De smilede meget og lavede sjov foran en masse flyttekasser. Det sidste billede var af pigen, taget i porten til en baggård. Her var hun gravid, men ikke nær så smilende.

Få dage senere mødte jeg brunetten foran porten fra billedet. Jeg spurgte om hun kunne genkende mit kamera og hun blev blank i ansigtet, men svarede ikke. Jeg knipsede et billede af hende, selvom hun græd en smule. Det var en skam, for det ødelagde billedet.

De følgende dage gik jeg rundt omkring i kvarteret og udførte mit job. Det var her, at jeg en aften fik øje på hende igen. Hun sad alene på en bar med et langstilket glas foran sig.
Hun tog kun tøvende imod min drink, men til alt held var hun tørstig. Jeg ville gerne give hende flere drinks, men havde ikke råd. Hun foreslog noget vin, hun havde derhjemme. Hver aften tog jeg hen til hende. Vi hyggede os, og jeg tog billeder for sjov.

Da jeg senere fremkaldte mine film og udvalgte de pæneste piger, faldt jeg tilfældigt over et vellykket foto af hende. Hun smilede som på de billeder, jeg først havde set. Som en gestus lagde jeg det øverst i bunken sammen med hendes adresse.

Et par dage senere tog jeg hen til hende for at give drinks, men hun var ikke hjemme. Jeg så hende aldrig igen, og en dag stod hendes navn ikke længere på døren. Jeg tænkte, det var en skam, men så sparede jeg, om ikke andet, de penge.
Det havde været den nemmeste tjans nogensinde, og på en måde følte jeg, at hun havde hjulpet mig.

to top
---------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

 

These three short pieces are part of a larger unfinished project with the working title 'Krybesporet' (Crawler Lane). It is the same protagonist throughout all the texts and the work is an attempt to describe a psyche after the end of all illusions - what's left?

< 'Coffe, black' - a lot of stuff going on between the lines here.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 

< Untitled. Playing around with mirrors. Try reading it backwards and sidewards.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


< 'Photo, Obscure'. Somewhat a 'crime' story ... what happened to the girl? - All the answers are in there ...

 

ferro.dk / text / noir trilogy
info | mail | link